Lupinen består af 18 andelsboliger på mellem 65 og 110 kvm. Læs om de tre forskellige boligtyper herunder.
Hyggelig lille bolig i et plan til det unge eller ældre par, aleneforælderen eller singlen. God rumfordeling.
Entré med adgang til lille badeværelse, begge med lyse klinker. Køkken-alrum og et eller to værelser, alle med ludbehandlede fyrretrægulve. Hvidevarer kan tilsluttes på badeværelset.
Lupinen har fire andele af denne type, alle med tilhørende carport. De to andele på stueplan har udgang til egen lille syd- eller østvendt have. De andre to ligger på første sal og har en hyggelig planketerrasse med udsyn over foreningens grønne områder. Ingen andele af denne type er p.t. til salg.
Boligafgift i 2022: 2.143 kr./md. ekskl. forbrug. Andelsbeviserne varierer i pris. Kontakt bestyrelsen på marvil@webspeed.dk, hvis du vil vide mere.
Lys og venlig bolig i to plan til den lille familie eller det pladskrævende par. Rigtig god rumfordeling og pladsudnyttelse.
Stueplan: entré og bryggers/gæstetoilet med lyse klinker, stort køkken-alrum med ludbehandlede fyrretrægulve og havedørsparti mod terrasse og baghave. Mindre opbevaringsrum under trappe. Hvidevarer kan tilsluttes i bryggers/på gæstetoilet.
Førstesal: repos, veludnyttet badeværelse med lyse klinker. Soveværelse mod gårdrum og to værelser mod baghave, alle med ludbehandlede fyrretrægulve.
Uforstyrret, vestvendt baghave og terrasse med grøn udsigt samt lille forhave mod fælles gårdareal. Tilhørende carport.
Lupinen har seks andele af denne type. Indtil videre har tre af dem benyttet muligheden for at tilbygge opbevaringsskur mod gårdrum. Ingen andele af denne type er p.t. til salg.
Boligafgift i 2022: 2.785 kr./md. ekskl. forbrug. Andelsbeviserne varierer i pris. Kontakt bestyrelsen på marvil@webspeed.dk, hvis du vil vide mere.21
Lys, venlig og rummelig bolig i to plan til familien, eller til parret med hang til meget plads. God rumfordeling og pladsudnyttelse.
Stueplan: entré og bryggers/gæstetoilet med lyse klinker, stort køkken-alrum med havedørparti mod terrasse og baghave, mindre opbevaringsrum under trappe. Hvidevarer kan tilsluttes i bryggers/ på gæstetoilet.
Førstesal: repos med adgang til veludnyttet badeværelse med lyse klinker. Soveværelse mod gårdrum samt to værelser mod baghave, alle med ludbehandlede fyrretrægulve.
Uforstyrret, syd- eller østvendt terrasse og baghave samt forhave mod fælles gårdareal. Tilhørende carport.
Lupinen har otte andele af denne type. Indtil videre har seks af dem benyttet muligheden for at tilbygge opbevaringsskur mod gårdrum.
Vi har p.t. ingen andel af denne type til salg.
Boligafgift i 2022: 3.000 kr./md. ekskl. forbrug. Andelsbeviserne varierer i pris. Kontakt bestyrelsen på marvil@webspeed.dk, hvis du vil vide mere.
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra